Efterårsæson 2019

Torsdag den 05.09.19 kl. 14:00
Vi skal have et gensyn og genhør med Mads Westfall guitarist, sanger og entertainer, der underholder med sit viseshow med dejlige musikalske lækkerier.
Torsdag den 19.09.19 kl. 14:00
Afsted Senior! - Begræns livstruende sygdom! Lev sundt, brug din krop og nyd livet - hele livet!

Dette er den overordnede titel på Britta og Svenning Ravns foredrag, som går tæt på sanserne, og som sætter skub i dialog og personlige overvejelser om livet, som det er, og som man ønsker, at det skal være! En humoristisk fortælling på en meget alvorlig baggrund.
Torsdag den 03.10.19 kl. 14:00

35 år er der gået siden OK-Klubben i Hillerød blev stiftet, og det skal naturligvis fejres med festlig wiener- og operettemusik og sange leveret af ensemblet Helikon fra Birkerød.

 Vi får serveret 2 stk. smørrebrød, 1 øl/vand eller et glas vin og kaffe med sødt.

Køb billet kr. 125,- pr. person den 5. eller 19. sept.
Torsdag den 17.10.19 kl. 14.00
"Lykken er en halv lagkage" kalder tyskfødte Irma Torres sit foredrag om de første 12 år af sit omtumlede og barske liv, hvor hun oplever 1930`ernes Hitler-Tyskland, flygter til Danmark og ender i dansk flygtningelejr, og om hvordan hun sammen med kvinderne i sin familie er med til at genopbygge sin fødeby Düsseldorf efter krigen. Irma Torres er nu fotograf og har boet i Danmark med sin mand i mange år.
Torsdag den 31.10.19 kl. 13:00 Bemærk tidspunktet !!

Løvfaldsturen

i år går til de flotte midtsjællandske skove omkring Sorø, forhåbentlig er vejret med os, så vi kan gå en tur i området omkring Sorø Akademi og Sorø Klosterkirke. Vi får eftermiddagskaffe med brød, inden bussen kører os tilbage til Hillerød.

Vi forventer at være retur kl. ca. 16.30.

Køb billet kr. 150 pr. person den 3.  eller 17. okt.
Torsdag den 14.11.19 kl. 14:00

Reg og Andreas alias canadiske Reg Downey og danske Andreas Flensted-Jensen fra Hillerød - hhv. sanger og koncertpianist, vil denne eftermiddag glæde os med deres dejlige sange og klaverspil.

Torsdag den 28.11.19 kl. 13:00 Bemærk tidspunktet !!

"Nu er det jul igen......"

OK-klubbens julearrangement holder vi igen i år i Restaurant Rib House, Slotsgade 52, Hillerød - bus 301 og 302 fra Hillerød Station til Frederiksborg Slot.
Vi får en flot, traditionel julebuffet, ris á la mande med mandelgave, incl. 1 snaps + øl /vand eller et glas vin og kaffe med julegodter. Vi julehygger med sange og trækker lod om julegevinster på billetten.
 

 

Prisen er igen i år 285,- kr.  pr. person alt inkluderet
 
Køb billet den 17. oktober eller 14. november 2019

Alle ønskes God Jul og Godt Nytår
 
OK-Hillerød, v/formand: Kirsten Thomle Jacobsen, Tlf.: 48 25 04 13, Mobil: 20 63 19 86 Mail: k.thomle@hotmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net