”Syng med Ove”er overskriften på eftermiddagens underholdning. Musiker Ove Sørensen, som i årtier har spillet og sunget til utallige fester i Hillerød og omegn, vil på keyboard spille populære sange fra de sidste ca. 75 år, sange som vi kender og kan synge med på. Undervejs bliver der også indlagt en lille ønskekoncert.
Torsdag den 23.01.2025 kl. 14:00
Elisabeth Lyneborg gik i børnehave på Jeanne d’Arc skolen – Den franske Skole, da skolen ved en frygtelig fejltagelse blev bombet af en af de engelske bombemaskiner, der var på vej for at bombe Shellhuset i København. Hvordan den lille 6-årige Elisabeth oplevede den forfærdelige dag, har hun beskrevet bl.a. i bogen ”Jeg var der! 21. marts 1945”. I eftermiddag skal vi høre hende berette om dagen, og hvad ulykken kom til at betyde for hendes liv.
Torsdag den 06.02.2025 kl. 14.00
”Med Sisyfos ombord”er titlen på Henning Böhms foredrag. Efter flere blodpropper i hjertet besluttede han sig for, at nu skulle han, som han selv udtrykker det, have ”en på opleveren”, inden det blev for sent. Han købte en sejlbåd satte kursen mod USA og drog ene mand over Atlanten kun med katten Felix som gast. Kom og hør et spændende og morsomt foredrag om hans oplevelser på turen.
Torsdag den 20.02.2025 kl. 14:00
”En eftermiddag med Marguerite Viby”. Cand.mag. Ingrid Hjorth fortæller om vores fantastiske revysanger og om alle de sange, som hun gjorde nærmest udødelige, tekster som vi alle kender og kan synge med på. Det hele understøttes af et spændende power point show.
Torsdag den 06.03.2025 kl. 14:00
Vi får besøg af mag art. Frantz Leander Hansen, som kalder sit foredrag ”Fjodor Dostojevskijs liv og forfatterskab”. Den russiske forfatter havde i sit personlige liv en voldsom skæbne, som ikke viger tilbage for selv den mest spændende roman. Han oplevede bl.a. at blive dømt til døden og først benådet lige inden henrettelsen. Samtidig er han forfatter til nogle af de bedste romaner i verdenslitteraturen. Foredraget fortæller om et meget dramatisk liv og om de intense romaner, der var en følge heraf.
Køb billet til påskehygge den 3. april 2025
Torsdag den 20.03.2025 kl. 14:00
Peer Faurskovhar gennem mange år arbejdet som rejseleder for flere danske rejsebureauer, og har derigennem fået et indgående kendskab til store dele af vores verden, både på det kulturelle og på det menneskelige plan, fordi han har formået at komme helt tæt ind på befolkningen i de egne, som han har besøgt. Vi har valgt, at vi skal høre om Vietnam, om indbyggernes store gæstfrihed og om deres dygtighed til at omstille sig. Krigen er fortid, men den er bestemt ikke glemt. Og det vietnamesiske køkken er helt unikt.
Køb billet til påskehygge den 3. april 2025
Torsdag den 03.04.2025 kl. 14:00
Påskehygge. Forårsblomsterne står i fuldt flor, solen varmer igen og inden længe fejrer vi Påsken. Vi skal have en hyggeeftermiddag, hvor vi synger forårssange, får en sandwich med 1 øl/vand eller 1 glas vin og lidt sødt til kaffen.
Torsdag den 24.04.2025 kl. 14:00
I dag får vi besøg af kunstneren Lena Heegaard, der vil fortæller om sine fantastiske væg- og gavlmalerier både her i byen og ude omkring i landet. Vi har nok alle sammen set malerierne i Helsingørsgade, og mange måske også de meget charmerede malerier, der lyser op på Ålholmhjemmets vægge. Lena vil fortælle om sine tanker og ideer bag malerierne og om kommende arbejder.
Køb billet til sommerudflugt til Bakken den 22. maj 2025
Torsdag den 08.05.2025 kl. 14:00
”Korsbæk i mit hjerte”ved Henning Hansen. Matador er et stykke danmarkshistorie, der udspiller sig i en lille dansk købstad 1929-1947. En filosofisk, humoristisk og kærlig skildring af Lise Nørgaards fuldstændig usminkede sandhed om os alle. Vi kender og elsker personerne i Korsbæk – vi går sammen bag om disse vidunderlige karakterer: Ingeborg, Maude, Kathrine, Agnes og Laura m.fl.
Køb billet til sommerudflugt til Bakken den 22. maj 2025
Torsdag den 22.05.2025 kl. 10:30 til ca. 17.30
Fejring af OK-Klubbens 40-års fødselsdag. Vi mødes ved indgangen til Royal Stage og kører med bus til Korsbæk på Bakken, hvor vi kl. 14 spiser fødselsdagsfrokost på Hotel Postgården.
Mere om dagen inkl. pris i særskilt program senere.
Klik her for at uploade dit billede (kun JPG, GIF or PNG)