Forårsæson 2020

Torsdag den 09.01.20 kl. 14:00

Henning Olsen fra det tidligere Rubber Band, vil underholde med et spændende Beatles-repertoire med mange af de kendte og elskede sange: Yellow Submarine, Yesterday, Hey Jude, All my loving og ikke at forglemme When I`m 64!
Vi får endda rig lejlighed til at synge med på flere af sangene og lade tankerne og minderne gå tilbage til de glade 60`ere.

Torsdag den 23.01.20 kl. 14:00

Asger Berg fortæller om "Ole Kollerød", der skabte rædsel i hele Nordsjælland. 1800-tallets berygtede forbryder blev henrettet ved halshugning i 1840. Han forbindes jo med Kollerød, den landsby ved Lynge, hvor han blev født, men som voksen omtalte han altid Hillerød som sin hjemby. I dag skal vi høre om hans tilknytning til Hillerød.
 
Torsdag den 06.02.20 kl. 14:00

Vi får besøg af John E. Hansen, der med sit keyboard og sin sang - for et voksent publikum - vil underholde med et alsidigt repertoire fra dansktoppen, nyere og ældre popmelodier, gl. slagere, populærmusik, giro 413, evergreens og gode melodier fra 50 - og 60`erne.
 
Torsdag den 20.02.20 kl. 14:00

Under titlen: Min farmor og andre faldne kvinder fortæller historikeren Henning Frandsen at hans farmor, Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen den 8. maj 1904, 23 år gammel, føder en sund og velskabt datter, som får navnet Lise. Det var en stor skam, for hun er ikke gift med barnets far og bliver det heller ikke. Hun overlader derfor datteren til sin mor og flytter langt væk fra Dronninglund, hvor hun er vokset op. I Aarhus møder hun murersvend Søren Frandsen, som hun gifter sig med i 1909. På intet tidspunkt fortæller hun sin mand om datteren, som, når hun besøger dem, går for at være en niece. Hun tier også overfor de fem fællesbørn, som først får sandheden at vide, da deres far, som den længstlevende, dør i 1956. Ikke desto mindre må man sige, at min farmor får et godt og langt liv.
 
Torsdag den 05.03.20 kl. 14:00

I eftermiddag skal vi have et gensyn med stand-up komikeren og sækkepibespilleren Claus Reiss, som har lovet os en meget underholdende eftermiddag, hvor han vil fortælle om sine mange og sjove oplevelser, når han har deltaget i stævner med store sækkepibebands, og selvfølgelig vil han vise os, hvordan et sådant instrument virker og også selv spille for os.

Torsdag den 19.03.20 kl. 14:00

AFLYST   AFLYST   AFLYST
På cykel til Nordkap - 6000 km

For tre år siden gennemførte Michael Aaby en skør drøm han havde haft i flere år, nemlig at køre til Nordkap på to hjul. På sin Larry vs. Harry Bullit`med 30 gear og skivebremser! (et dansk svar på en moderne Long John) og med en bagage på 4 kg. gik turen gennem Sverige og Norge til Nordkap, som han nåede 29 dage senere.

Torsdag den 02.04.20 kl. 14:00

     AFLYST     AFLYST     AFLYS


Påskehygge med musikalsk underholdning ved Oliver Sommer, en ung sologuitarist uddannet fra Den Rytmiske Højskole.
  

Vi får serveret en let frokostanretning, 1 øl/vand eller 1 glas vin + kaffe og lidt påskesødt.

Køb billet kr. 125,- pr. person den 5.  eller 19. marts

Torsdag den 16.04.20 kl. 14:00

AFLYST   AFLYST   AFLYST

Iran - oltid, ungdom og poesi

et gensyn med Ruth Christoffersen, der beretter om en rejse til Iran, hvor det føles, som er man i det gamle Persien med "poeternes hovedstad" Shiraz med mausolæer for de kendte digtere Saadi og Hafiz og det historiske og imponerende Persepolis, som Darius den Store lod bygge for 2500  år siden. Her ved ruinerne sad Carsten Niebuhr i 1765 og aftegnede kildeskrifter.
Turen går gennem ørkenen til den fredede by Yazd og til Isfahan, der har en af verdens mest storslåede pladser, samt dejlige haver med blomster og springvnd.
 
Torsdag den 30.04.20 kl. 14:00

AFLYST   AFLYST   AFLYST

Vi får besøg af Helsingørs egen Elvis Presley alias Flemming Lind, som fortolker Elvis sange helt forrygende. Han optræder mere i udlandet end herhjemme og har udgivet flerfe CD`er med sine Elvis-shows.

Torsdag den 14.05.20

SOMMERUDFLUGTEN ER DESVÆRRE OGSÅ AFLYST
Vi forsøger at arrangere en udflugt på et senere tidspunkt

KARREBÆKSMINDE

 

der ligger sydvest for Næstved ud til Smålandshavet, vil være målet for vores sommertur.

Mere information om turen i løbet af foråret 2020.

 
OK-Hillerød, v/formand: Kirsten Thomle Jacobsen, Tlf.: 48 25 04 13, Mobil: 20 63 19 86 Mail: k.thomle@hotmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net